BERLINGSKE TIDENE, 12. NOVEMBER 1996 --------------------------------------------------------------- Scientology rykker hurtigt ud Hurtig aktion: Mindre end ti timer efter, at Scientology kunne læse i Berlingske Tidende, at nordmanden Andreas HeldalLund havde sendt deres hemmelige tekster ud på Internettet, opsøgte de ham personligt og truede med et sagsanlg, hvis han ikke straks udleverede dokumenterne og slettede det, han havde offentliggjort. Af Sidse Stausholm og Hans Jørgen Nielsen Scientology skulle kun bruge en enkelt nat ti at finde den seneste udfordrer af bevægelsen, nordmanden Andreas HeldalLund, der har kopier af deres hemmelige tekster ud på internettet. Berlingske Tidende var lørdag aften i kontakt med franske Odile Reveillere, som arbejder i Scientologys europiske hovedkverter i Jernbanegade i København. Hun understregede, at Scientologys hemmeligste dokumenter ikke var tilgængelige på Internettet. Berlingske Tidende kunne imidlertid fortælle hende, at hun tog fejl. I søndagsavisen kunne man i en artikel finde internetadressen, hvorpå dokumenterne ligger. Avisen var på gaden lørdag kort før midnat, og allerede søndag morgen stod to medlemmer af sekten foran Andreas Heldal-Lunds dør i Stavanger. "Du er i besiddelse af materiale der er beskyttet af copyright. Hvis du ikke sletter det og udleverer alle kopier til os, sagsøger vi dig." Andreas Heldal-Lund udleverede ingenting, men han fortæller, at hans Internetudbyder, som han skal bruge for at få adgang til Internettet, er blevet skræmt af truslene. Nye navne "Sidste nyt er, at de truer med at slette mine dokumenter i dag (mandag, red.) klokken 16." siger Andreas Heldal-Lund. Internettudbyderen har fra Scientolohys advokat fået navnene på otte dokumenter, som skal fjernes, men det er ikke sådan lige til. For at omgå kravet fra Scientology og Internetudbyderen har Andreas Heldal-Lund nemlig ændret navnene på de dokumenter, der kræves slettet. Han håbede, at det ville afholde Internetudbyderen fra at fjerne dokumenterne. I går klokken 17 havde Internetudbyderen endnu ikke slettet noget. Andreas Heldal-Lund har ikke meldt Scientologys besøg til politiet, men regner selv med at blive sagsøgt og forventer, at Scientology vil kræve hans hjem ransaget.